logo

Om Stenbjerg

En kort historie

Historien om Stenbjerg

Historien om Stenbjerg

Stenbjerg nævnes allerede i 1667. Steenberg huse.

Kroen blev kongelig privilegeret i 1790 og havde en hollandsk mølle, bageri, købmandsforretning og toldassistent bolig. Møllen nedbrændte i 1920erne.

Stenbjerg havde én skude og deltog i skudehandlen med Norge i årene 1700-1800 tallet. Ved Stenbjerg Landingsplads var et pakhus til varerne. Man sejlede med korn, flæsk, smør og tekstiler til Norge og på hjemvejen var det tømmer, jerngods, kakkelovne og fjordheste. Ejeren af skuden blev så rig at hans døtre kunne giftes ind i landbofamilier.

I 1880 var her ca. 31 ejendomme. 1890 var her 261 beboere. Beboerne havde hver en eller få køer en del får og måske en gris i. Mange ejendomme havde parceller i Nørhå enge, hvor man bjergede hø til dyrene. Rundt om Stenbjerg lå tusinder af tønder land klitter og heder, hvor fårene græssede frit det meste af året.

Plantningen af skoven begyndte omkring år 1900 og det begrænsede fårenes muligheder for at gå frit og arealet de kunne gå på indskrænkedes.

Beboerne har altid brugt klit hedens frugter: mosebøller, kaldet blåbær, tranebær og sortbær/revling i husholdningen. Det var børnenes opgave at plukke bær. Blåbærrene blev solgt til købmanden, de gav gode penge. Børnene fik så lov til at plukke endnu engang og det var sortbær som blev spist med mælk til. Blåbærrene blev også brugt som medicin, de var gode for maven.

I gamle dage hentede man lyngtørv til at fyre med og lyng som foder til dyrene.

Stenbjerg Kirke er opført i 1895. Før måtte man til Nørhå kirke, som var annekssogn til Snedsted kirke. Med kirken i Stenbjerg, blev Nørhå sogn et selvstændigt pastorat med to kirker og en præstegård. Kirken blev restaureret indvendigt i 1995 fik nye smukke lyse farver. 2010-11 blev ydermurene sat om og kirken fik nyt tag.

Fiskeriet fra Stenbjerg Landingsplads gav føde på bordet i forårs- og efterårstiden. Forholdene var barske og fiskedagene få. Fisken blev sent til Tyskland, da jernbanen kom i 1882, ellers gik fiskerne ind til bønderne for at sælge eller bytte med kartofler.

Redningsbåden kom hertil i 1894 og ro redningsbåden brugte man til 1965, båden skulle trækkes af 6-8 heste. Redningshuset var indtil 1934 midt i byen, hvor den blev flyttet til Stenbjerg Landingsplads. Fra 1965-1972 var redningsbåden med motor. I 1972 nedlagdes redningsstationen. De stovte, stærke og modige redningsmænd blev længe i jobbet og oftest gik tillidshvervet i arv til sønner. De fik et årligt honorar for opgaven. Heste og mænd fik dagløn, når der redningsopgaver.

Sømærket var synligt pejlemærke for de søfarende. Det er nu fredet og står som store skulpturer i landskabet.

 

 

 

X